Lektion A
Substantiver
Verber
Pronominer
Adjektiver
Adverbier
Præpositioner
Konjunktioner
Numeralier
Interjektioner
Lektion B
Lektion C

Verber (udsagnsord)

Verber er ord der udtrykker en handling, en tilstand eller en forandring.

Verber kendes først og fremmest på at man kan sætte at eller jeg foran ordet, f.eks.

  • (at) studere, være, blive
  • (jeg) løber, lever, vokser

    • Andre former af verberne kan man hverken sætte at eller jeg foran, f.eks. elsket, elskende, elsk, men de kan føres tilbage til at elske, jeg elsker.

     

    Øvelse: Find verber 1
     
     

    Mere om verber

    Verbernes bøjning

    Finitte former

    Verber kan bøjes i tempus (tid):
    præsens (nutid): f.eks.
  • (jeg) løber,  henter, tænker

    • præteritum (datid): f.eks.
  • (jeg) løb, hentede, tænkte

    • perfektum (førnutid): f.eks.
  • (jeg) er løbet,  har hentet, har tænkt

    • præteritum perfektum (førdatid): f.eks.
  • (jeg) var løbet, havde hentet, havde tænkt

    • futurum (fremtid): f.eks.
  • (jeg) vil løbe, vil hente, vil tænke

    •  
     

    De tre sidsnævnte tider er på dansk sammensatte former. De består af et hjælpeverbum (former af have el. være)og et hovedverbum. Bemærk at det er hjælpeverbet der bøjes i tid, mens det er hovedverbet der bærer den egentlige betydning.

    Imperativ (bydemåde) er den form af verbet der udtrykker ordre, en kommando, f.eks.

  • løb, hent, tænk

    • På dansk er imperativ lig med verbets stamme, dvs. den del af verbet der går igen i alle tider og former (undtagen i uregelmæssige verber).

    Tilsammen udgør de tempusbøjede former og imperativ de finitte former, dvs. de former der kan udgøre et verballed (se Lektion B). Disse former kan på mange sprog, dog ikke på dansk, bøjes i person og tal. I modsætning til disse står de infinitte former:
     

    Infinitte former

    Infinitiv (navneform) findes ved at sætte at foran verbet, og det er den form der på dansk benyttes ved opslag i ordbøger, f.eks.
  • (at) løbe, hente, tænke

    •  
     

    Participier (tillægsformer) kaldes sådan, fordi de kan bruges som adjektiver (tillægsord; se nedenfor under disse).
    Man skelner mellem perfektum participium (kort tillægsform), f.eks.

  • løbet, hentet, tænkt

    • og præsens participium (lang tillægsform), f.eks.
  • løbende, hentende, tænkende

    •  
     

    Øvelse: Verber 2